top of page

OM 

Betinna Puigventos Petersen
216984214_10226498201863221_500059520222713348_n_edited.jpg

MIT DYBESTE ØNSKE OG INTENTION ER AT TJENE KÆRLIGHEDEN OG SKØNHEDEN I ALT HVAD JEG SKABER...AT TRANSFORMERE OG FORVANDLE ALT JEG OPLEVER OG MØDER I MIT LIV TIL SKØNHED OG GYLDEN MEDICIN FOR HJERTE OG SJÆL....

OM BETINNA
Jeg er en visionær intuitiv kunstner og Certificeret "Art Of Allowing" Facilitator ved Flora Aube, "Art Of Allowing Academy".
"Art Of Allowing" er en intuitiv malemetode, udviklet af den amerikanske visionære kunstner og kunstlærer Flora Aube.

Jeg har tegnet siden jeg var helt ung, og været draget mod det kreative gennem hele mit liv og særligt mod at portrættere Kvindens mange Ansigter, Den Feminine Sjæl eller Essens. 

For år tilbage faldt jeg over Flora Aubes online malekursus AOA Basic, som jeg tilmeldte mig, og derfra tog mit maleri fuld fart. 
Jeg har siden gennemført diverse malekurser under "Art Of Allowing Academy", samt ved den israelske kunstner Michal Shimoni. 


 
_edited_edited.png
216564567_10226498209183404_1662977756016434192_n.jpg

AT MALE FRA SJÆLEN

SOUL ART AWAKENING

Når jeg skaber, er det en dyb proces og konstant praksis af indre overgivelse, lytten og åben tillid; Dette er Art Of Allowing....Kunsten at være dybt opmærksom, bevidst, åben, lyttende og tillidsfuld. At have Tillid til at jeg ledes hele vejen, gennem alle faserne af en skabelse. Det kunne også beskrives som kunsten at overgive sig dybt til Gud/Gudinden indeni/til Det Store Mysterie/Det Store Ukendte.

 

Min skabende praksis er at gøre mig selv tom igen og igen, at være i en tilstand af åben tomhed, modtagenhed, stillen-mig-til-rådighed - så jeg kan være en kanal for denne vilde flod af inspiration, skabelse, skønhed, Bevidsthed, som søger at bevæge sig igennem mig -  tillade dette at blive født igennem mig og synliggjort som et kreativt udtryk. 

Hvert værk og skabelse er et unikt udtryk for min rejse ind i Mysteriet, som bærer sin egen unikke frekvens, "medicin" og budskab. 

Hver rejse er en eventyrlig oplevelse, som leder mig ind i en dybere erkendelse af og bevidstgørelse omkring mit Selv, af alt hvad jeg er, i alle dimensioner.  

 

Jeg ved aldrig på forhånd hvad som vil ske eller hvad jeg vil ende op med. 

Det kan være jeg møder gamle sår og alle mulige indre overbevisninger, oplever gamle mønstre, følelser dukke op. Det ubevidste bliver bevidst. Jeg møder mit mørke, mine sår og sårethed, men også mit lys, min Helhed ; alt bliver spejlet til mig gennem den kreative proces, maleriet. ​​

Jeg oplever at jeg på een gang både er Spejlet og Den, der bliver spejlet.

Når jeg tillader mig selv at være et instrument, tillader en Højere Visdom at lede mig og flyde igennem mig -  så bevæger mine hænder sig af sig selv, jeg maler, jeg vælger farver og redskaber, og jeg gør det intuitivt med total tillid og i dyb indre overgivelse, lytten....

Når jeg følger og ærer, hvad jeg føler mig kaldet til og draget imod i hvert nu, har jeg tiltro til at alt er godt, bliver godt - at rejsen vil bringe sine gaver, sin velsignelse, sin healende medicin til mig. 

Selv under faser hvor alt synes kaotisk og rodet, uden mening, og jeg ikke har en anelse om hvor jeg er på vej hen....Hvis jeg fortsætter, bliver ved med at fortsætte, tager det næste skridt, næste penselstrøg, bliver ved med at lytte, følge min indre guidance, så ved jeg at jeg vil ankomme til et sted, hvor jeg vil høste....Skønhed og Visdom, Perler og Diamanter.....funklende skatte og healende medicin vil blive fundet. 

Dette er Kunst fra Sjælen, Soul Art, da det i sandhed er min egen Sjæl og Det Guddommelige Feminine, som leder mig og udtrykker sig igennem mig.

Jeg er blot et redskab for det som ønsker at bevæge sig gennem mig, det som søger og ønsker at blive født gennem mig.  

 

Som menneskehed lever vi i en helt særlig tid; et stort skift i bevidstheden er ved at ske på vores Jord, og vi ser gamle systemer, ordener og strukturer falde sammen og dø. 

 

Der kaldes på nye måder at leve på, være på, at se, tænke og skabe på.

Jeg brænder for at være med til at skabe dette Nye, bringe Himlen ned på Jord.

Jeg ser dette ske ved vækkelsen af vores Sjæl og åbningen af vores Hjerter - ved vækkelsen af det guddommelige feminine i os alle, og en harmonisk forening af det Maskuline og det Feminine aspekt i os selv og mellem kønnene. Må vi huske hvem vi er i vores sande Essens og inderste kerne: Guddommeligt Lys og Kærlighed!

.jpg

“Through Love, All that is bitter will be sweet, 

Through Love, All that is copper will be gold, 

Through Love, all dregs will become wine, 

Through Love, all pain will turn to medicine."

 

- Rumi 

 

bottom of page